1. Introduktion

Min forside

Ole's
hjemmeside

Familiens
hjemmeside

1.

Introduktion

2.

Overførsel af foto til stof

3.

Maling af stof

4.

Stof på ansigt

5.

Øjne

6.

Mund

7.

Færdiggørelse af ansigtet

8.

Hår

 

Billede Tekst

Udsnit

 

1.1 Her er hvad du skal bruge for at komme i gang.
Det vigtigste er stoffet. Jeg brugte et par dage med at sortere mine stoffer. Jeg klippede små stykker, som jeg lagde i en lille plastkurv, hvor jeg havde klippet enden fri for plast. Nu er det nemt og hurtigt at få et overblik over, hvilke stoffer jeg har. Resten af stofferne har jeg i skabet.

 

1.2 Her har jeg stoffer, som har været i brug. Alt her er med lim (vliesofix)på bagsiden. I starten kom jeg en klat lim fra en tube på hvert lille stykke stof, som skulle limes på ansigtet. Det kostede mig en masse nåle, så det stoppede jeg med. Jeg fandt hurtigt ud af, at det nemmeste var at komme vliesofix på hele stoffet og gemme det, der blev til overs.

 

1.3 Det er meget vigtigt, at kunne overføre fotoet helt nøjagtigt til papir og senere til stoffet.

I starten brugte jeg vinduet, men det var for besværligt.

 
 

1.4 Jeg fandt derfor ud af at lave en lyspult. Jeg havde et ekstra bord til min symaskine. Det fungerer perfekt med et lysstofrør under.

   

1.5 Der er hele tiden noget der skal stryges. Man kan selvfølgelig bruge et strygebræt. For mig er det nemmere at bruge en strygeplade. Den er lavet af en blød masonitplade med stof udenpå. Når stoffet er blevet grimt, kan der limes et nyt lag stof ovenpå.

   

1.6 Der skal bruges meget tråd til at sy med. Jeg har kun almindelig tråd i mange farver. Selvfølgelig kan man bruge alle former for tråd, det kan garanteret give mange spændende effekter. Det har jeg bare ikke haft.

 
 

1.7 Det er vigtigt at have gennemsigtigt papir. Jeg har brugt smørrebrødspapir. Mønsterpapir kan naturligvis også bruges.

 

1.8 Vliesofix har jeg brugt meget, da det gør processen nemmere. Jeg har købt det i metermål og fået det rullet på et rør.

   
 

1.9 Vlieseline har jeg også brugt.

   

1.10 Strikkegarn er brugt til at fremhæve nogle linier.

Det er de materialer jeg har brugt. Man kan selvfølgelig bruge meget andet. Kun fantasien sætter grænser.

 
Til toppen