Lidt om mig selv

Min forside

Ole's
hjemmeside

Familiens
hjemmeside

   

 

   

Jeg hedder Kirsten Gelbek - og er født i 1944. Jeg er gift og har 3 børn. Jeg er uddannet lærer, og havde håndarbejde som liniefag. I dag er jeg pensionist.

Da børnene var små, syede jeg alt børnenes tøj og mit eget,. Da børnene ikke længere ville gå i hjemmesyet tøj, blev symaskinen pakket sammen, og kun brugt til at reparere tøj og til at sy gardiner med.

I 2004 gik jeg på efterløn samtidig med, at min mand og jeg flyttede til Frederikssund. Vi valgte Frederikssund, fordi det var en by med en fantastisk natur ved vandet. Her kunne vi blive gamle uden at have en bil, da alt ligger i gåafstand fra vores lejlighed. Her blev jeg klar over, at jeg måtte have gang i noget kreativt med mine hænder og valget faldt naturligt på syning. Jeg var så heldig at komme på et hold hos Else Mikkelsen. Her startede jeg med at sy grydelapper og derefter et sengetæppe, som jeg var hele sæsonen om at sy. Jeg har meget stor respekt for Else Mikkelsen og alle hendes dygtige damer, men jeg måtte erkende at min tålmodighed ikke stod til trekanter og firkanter.

Jeg måtte i gang med at finde ud af, hvad jeg så ville. Det blev til et sommerkursus på Samsø hos Hanne Wellendorph. Jeg ville også gerne have været på kursus hos Rita Mortensen, men desværre var der ikke et kursus der passede, så jeg måtte nøjes med at købe materialer til Tommelise, som jeg derefter lavede. Jeg meldte mig senere til et sommerkursus hos Solveig Refslund.  Efter kurset hos Solveig, var jeg klar over, hvad jeg ønskede at lave. Hos Solveig lærte jeg at male stoffer og bruge tyl. 

Hos en bridgeveninde så jeg et maleri af Mie Eje, og det blev jeg meget betaget af. Min veninden gav mig et katalog med malerier af Mie Eje. Jeg er så heldig at have en mand, som interesserer sig for foto, så ham fik jeg til at fotografere maleriet af fra kataloget, og forstørre det til fuld størrelse. Han satte 36 A-4 fotografier sammen til et stort billede i den størrelse, jeg skulle bruge.

Så var det bare med at komme i gang. Jeg fik lavet en lyspult, så jeg kunne  tegne alt af og overførte det til stoffet. Det tog mig godt og vel et år at lave "Afrika-billedet". Da jeg senere besøgte min veninde, viste det sig, at hun i mellemtiden havde købt det originale maleri, som jeg havde  syet, uden at hun vidste, at jeg havde syet det.

Nu er jeg i gang med et billede på 2 x 2,5 meter, som skal vise alt det, som har betydning for mig i mit liv. Det billede/projekt har jeg arbejdet på i næsten 2 år nu. I den forbindelse har jeg lavet ansigter af vores børn, svigerbørn og børnebørn.

Jeg har lavet en "opskrift" på, hvordan man kan lave et stof-portræt, og når jeg følger den, bliver jeg hver gang lige overrasket over, hvor godt det ligner. Efter min overbevisning, er det en opskrift, alle kan følge og få et godt resultat ud af det. Jeg håber, min opskrift vil inspirere nogen til at prøve selv. Jeg er sikker på, at de vil få lige så megen glæde af det, som jeg har haft.

Det er længe, jeg har arbejdet på dette projekt, men jeg føler, at der hele tiden sker noget nyt med projektet, som kræver al min opmærksomhed. Jeg er ikke kunstner, jeg kan ikke tegne, men jeg elsker at  lege med farverne, når jeg har motivet fra fotoet. Ligeledes elsker jeg, at sidde ved min maskine og jeg har det bedst, hvis jeg gør det et par timer hver dag.

Frederikssund, 6. januar 2013

 

 
Til toppen